Forretningsbetingelser
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse mellem Kunden og valida creative studio i det omfang, de ikke fraviges ved udtrykkelig aftale herom imellem parterne.
NB: Ophavsretten/brugsret til værkerne overdrages først til Kunden ved betalingen af den udstedte faktura (jvf. bl.a. 3.1 & 7.1).
valida creative studio
Att. Sophie Valida Wølk Andersen
Havepladsvej 142B, stuen
7000 Fredericia
Telefon: +45 60 13 30 16
Mail: sophie@valida.dk
Webadresse: valida.dk
CVR: 34290482
1. Tilbud og aftale
1.1. Tilbud er bindende overfor Kunden i 8 dage fra tilbuds udstedelse.
1.2. Aftale er indgået, når Kundens accept er modtaget af valida creative studio.
2. Pris
2.1. Alle priser er ekskl. moms, hvilket altid vil fremgå af tilbud.
2.2. Alle priser er afgivet på grundlag af de fra Kunden modtagne specifikationer. Ændrer specifikationer sig mærkbart, forbeholder valida creative studio sig ret til merbetaling efter varsel af og aftale med Kunden.
2.3. Ud over den aftalte pris er valida creative studio berettiget til at kræve betaling for:
2.3.1. Arbejde, der påløber som følge af, at det grundmateriale Kunden har givet valida creative studio, herunder information om opgavens omfang og materialets beskaffenhed, viser sig at være ufuldstændigt, uegnet eller mangelfuldt.
2.3.2. Arbejde udført i forbindelse med rettelser i det leverede materiale – efter arbejdet er påbegyndt.
2.3.3. Overarbejde eller andre foranstaltninger, som aftales med Kunden efter aftalens indgåelse.
2.3.4. Arbejde, der i tilbud er prissat efter et anslået tidsforbrug. Dette vil altid fremgå af beskrivelsen i det afgivne tilbud.
2.3.5. Arbejde, der er nødvendigt for fuldførelsen af den aftalte opgave, men som uomtvisteligt ligger uden for det afgivne tilbud.
3. Levering
3.1. Efter endelig betaling og overdragelse af produktet modtager Kunden relevante filer, grafisk materiale, koder mv., og den endelige brugsret overdrages til Kunden.
3.1. Med de i pkt. 3.2. nævnte forbehold finder levering sted på den med Kunden aftalte tid. Er ingen sådan leveringstid aftalt, finder levering sted, når valida creative studios arbejde er færdigt.
3.2. Forsinkes eller forhindres levering på grund af nogen af de i pkt. 10.1. nævnte omstændigheder eller Kundens handling eller udeladelse, har valida creative studio ret til en forlængelse af leveringstiden. Skulle en begivenhed som ovennævnte bevirke, at opfyldelse af leveringsforpligtelser fordyres, er valida creative studio dog forpligtet til at gennemføre disse, såfremt Kunden erklærer at ville skadesløsholde valida creative studio ved betaling af beregnet merpris.
3.3. Leveringen anses for sket ved valida creative studios meddelelse til Kunden herom, samt ved overdragelse af udarbejdet materiale eller relevante koder.
4. Betaling
4.1. Med mindre andet er aftalt, skal betaling ske inden 8 dage efter fakturadato.
4.2. Der påløber rente fra forfaldsdagen i henhold til renteloven.
4.3. På valida creative studios anmodning er Kunden forpligtet til at stille bankgaranti til sikkerhed for betaling. Fremsættes anmodningen efter aftalens indgåelse, friholder valida creative studio Kunden for enhver udgift forbundet hermed.
4.4. Er Kundens forhold årsag til, at en aftale ikke kan gennemføres kontinuerligt, er valida creative studio berettiget til delvis fakturering.
5. Kundens forpligtelser
5.1. Kunden forpligter sig til at overholde dansk lovgivning. Kunden er ansvarlig for lovligheden af det materiale og den information, som til stilles til rådighed for offentligheden, herunder at materiale og information ikke krænker tredjemands rettigheder eller kan vække anstød i offentligheden. Ved oprettelse af domænenavn indestår Kunden for, at han har retten til det pågældende navn, og at brugen heraf ikke krænker andres rettigheder, herunder varemærkerettigheder.
5.2. Kunden forpligter sig til og er ansvarlig for, at relevant information om Kunden, herunder navn, adresse, postnummer, telefonnummer, e-mail adresse samt virksomhedsnavn og CVR nr. altid er korrekt hos valida creative studio, hvorfor Kunden straks ved ændringer heri skal meddele disse til valida creative studio skriftligt.
6. valida creative studios forpligtelser
6.1. valida creative studio er berettiget til uden forudgående varsel at fjerne materiale, som efter valida creative studios skøn er ulovligt, af anstødelig karakter eller på anden måde strider imod god skik og brug, hvis dette ikke imødekommes af Kunden selv.
6.2. valida creative studio er desuden berettiget til uden forudgående varsel at nedtage og lukke for domæner og servere, der efter valida creative studios skøn indeholder materiale af ovennævnte karakter eller hyperlinks til samme.
6.3. valida creative studio er berettiget til uden varsel nedtage og lukke domæner og servere, samt at tilbagetrække allerede leverede produkter/ydelser, såfremt Kunden ikke overholder de generelle forretningsbetingelser og/eller særaftaler mellem parterne.
6.4. I tilfælde af nedtagning, lukning eller tilbagetrækning som følge af Kundens misligholdelse og/eller andre former for brud på aftalen mellem Kunden og valida creative studio, tilbagebetales forudbetalte beløb ikke til Kunden.
7. Ejendomsret, ophavsret, markedsføring, m.v.
7.1. Kunden får ved endelig betaling brugsret over alt materiale, der fremstilles i valida creative studios regi til Kunden (brugsretten indebærer ikke retten til videresalg af layout, design m.m.). Der kan dog forekomme elementer, som er tilført opgaveløsningen udefra, hvor valida creative studio tager forbehold i forhold til ejendomsret og brugsret. Ejendomsretten til skitser, layout, rentegning, tekstforslag o.l., uanset med hvilken teknik disse er fremstillet, og uanset på hvilken måde de opbevares, tilhører valida creative studio og må ikke uden godkendelse overdrages til tredjepart.
7.2. valida creative studio og dertilhørende underleverandører kan, medmindre andet er aftalt, gøre brug af Kundens kendetegn og leverede ydelser som led i egen markedsføring, forudsat at det sker loyalt og under iagttagelse af fortrolighedsforpligtelsen. Kunden skal informere valida creative studio, såfremt valida creative studio ikke må anvende Kundens kendetegn og leverede ydelser.
8. Forsinkelse
8.1. Aftalen kan ophæves for begge parter i henhold til købelovens gældende regler.
8.2. Ved forsinket levering betinget af Kundens manglende overholdelse af aftalte frister for levering af arbejdsmateriale o. lign., kan denne ikke betragtes som væsentlig mislighold af aftalen jvf. købelovens bestemmelser, og kan derfor ikke bruges som grundlag for ophævelse af aftalen.
9. Mangler
9.1. valida creative studio har intet ansvar for visuelle og funktionelle fejl og mangler, relateret til forhold, som ikke er eksplicit skriftligt specificeret af Kunden eller valida creative studio forud for aftalens indgåelse, eller som Kunden ikke skriftligt har rettet i korrektur, prøvetryk eller endelig godkendelse, med mindre det handler om utilsigtede tekniske fejl fra valida creative studios side.
9.2. Mindre afvigelser fra godkendt test eller aftalt specifikation berettiger ikke Kunden til prisafslag eller til at nægte at modtage det bestilte.
9.3. Viser leverancen sig at være mangelfuld, er Kunden pligtig til straks at reklamere herover. Undlades reklamation, eller reklamerer Kunden for sent, mister Kunden adgangen til at gøre manglen gældende.
9.4. Såfremt Kunden selv tilvejebringer papir eller andet til leverancen, hæfter valida creative studio ikke for fejl eller mangler, der kan henføres dertil.
9.5. Problemer relateret til eksterne programmers opdateringer, nye versioneringer, eller programmer, der ophører med at være alment benyttede, er valida creative studio ikke ansvarlige for at løse.
10. Ansvar, ansvarsbegrænsning og forsikring
10.1. valida creative studio er ansvarlig for at sikre, at den leverede ydelse er i overensstemmelse med den danske markedsføringslov (§§ 1-11) med de nedenfor anførte begrænsninger.
10.2. Hvis der benyttes prismarkedsføring, er kunden altid ansvarlig for, at denne lever op til gældende lovgivning og Forbrugerombudsmandens retningslinjer på området. Hvis kunden leverer leads til valida creative studio, er kunden ansvarlig for, at disse er opsamlet lovligt og lovligt kan bruges i det omfang, der aftales mellem parterne.
10.3. Ved kundens godkendelse af det af valida creative studio udførte arbejde, afskærer kunden sig fra efterfølgende at gøre et erstatningsansvar gældende mod valida creative studio.
10.4. I tilfælde af forsinkelse og i tilfælde af mangler ved det leverede har valida creative studio intet ansvar, hvor forsinkelsen eller manglen skyldes fejl i eller beskadigelse af produktionsudstyr, der beviseligt har forårsaget forsinkelse eller beskadigelse af produktionen, i tilfælde af arbejdskonflikter af enhver art og i øvrigt enhver omstændighed, som valida creative studio ikke er herre over, såsom brand, vandskade, naturkatastrofer, lokale og nationale handleplaner vedr. pandemier (som fx covid-19), krig, mobilisering, eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, oprør, uroligheder, valutarestriktioner, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner på drivkraft, eksport- og importforbud og anden lignende force majeure situation.
10.5. Forsinkelse eller mangelfuld leverance er omfattet af den i pkt. 10.4. angivne ansvarsfrihed, hvis årsagen til underleverandørens forsinkelse eller manglende udførelse er en af de i pkt. 10.4. nævnte omstændigheder eller virksomhedens ophør.
10.6. valida creative studios ansvar omfatter ikke ansvar for indirekte tab eller driftstab, herunder tab af data, tabt indtjening, tab af goodwill, tab som følge af forsinkelse eller af omdømme eller andre former for indirekte tab.
10.7. valida creative studio er ikke ansvarlig for kundens tab, der skyldes virusangreb, uautoriserede ændringer som følge af hacking, uautoriseret adgang eller lignende uanset at virusangrebet eller ændringen kan tilbageføres til valida creative studio.
10.8. Det er kundens ansvar, at alle leverede forudsætninger, informationer og data overholder den for kunden gældende lovgivning, herunder ikke krænker tredjemands patent-, ophavs- eller varemærkeret.
10.9. Kunden sikrer, at anden lovgivning og branchekutymer mv. iagttages. Kunden orienterer skriftligt valida creative studio i passende tid forud for ydelsens levering om særlige lov- og produktkrav mv., som valida creative studio skal tage højde for.
10.10. Kunden skal straks erstatte ethvert krav som valida creative studio måtte blive mødt med som følge af kundens manglende overholdelse af lovgivning, krænkelse af tredjemands rettigheder mv., ligesom kunden er erstatningsansvarlig for eventuelt tab, som valida creative studio måtte lide i forbindelse hermed fx advokatomkostninger.
11. Underleverandører
11.1. valida creative studio er berettiget til helt eller delvist at lade arbejde udføre hos underleverandører. Såfremt valg af underleverandør er oplyst til kunde ifm. aftalens indgåelse, fx ved specifikation af tredjepartsprodukter på tilbud eller ordrebekræftelse, kan valida creative studio ikke efterfølgende gøres ansvarlig for mangler ved underleverandørens leverancer.
11.2. valida creative studio anvender tredjepartsprodukter ved hosting af webløsninger. valida creative studio kan ikke gøres ansvarlig for problemer som følge af ændringer af tredjepartprodukter og ydelser, herunder udskiftning af eller opgradering af server og software, der sker efter at løsningen er overdraget til Kunden.
12. Købeloven
12.1. Dansk lovgivning herunder Købeloven finder anvendelse på nærværende aftale i det omfang retstilstanden ikke er fastlagt i aftalens tekst eller i nærværende salgs og leveringsbetingelser. En eventuel tvist vedrørende aftalens fortolkning eller vilkårenes opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for retten i Kolding.
Senest revideret: Marts 2025